Diagnostisk vurdering og udredning

Det, der bringer mennesker til en psykolog eller psykiater, er når sindet smerter; følelserne er svære at rumme; tankerne kører derud i negative spor, og man handler på måder, man ikke kan stå inde for.

At vurdere, hvorvidt din oplevelse af et indre kaos, er udtryk for en  livskrise eller en psykiatrisk tilstand, har jeg som Specialpsykolog i Psykiatrien en mangeårig erfaring i.

Jeg tilbyder udredning og/eller en second opinion. Vi gennemgår din sygdomshistorie og livshistorie;  jeg læser din psykiatriske journal, hvis du har en sådan;  efter behov inddrages diverse screenings-redskaber, Present State Examination, Scid II, MCMI III, ASRS, DIVA, Hamilton.  

Diagnose og sværhedsgrad danner afsæt for et skøn over behandlingsmuligheder og behandlingstilgange.  Jeg rådgiver i forhold til hvordan du bedst muligt kommer videre; hvad enten det er hos mig eller det vil være relevant at henvise til behandling i det offentlige sundhedsvæsen.   

Har du en forespørgsel?

Skriv til mig direkte igennem formularen her på siden, eller send en mail på info@margitlange.dk
Du skal også være velkommen til at give mig et kald, og lægge en besked, så ringer jeg tilbage snarest.

Please prove you are human by selecting the Key.

Du er velkommen til at skrive en besked til mig.
Gå til kontakt her