Jeg har overenskomst med Sygesikringen og tager imod lægehenviste klienter.
Klinikken behandler voksne over 18 år med lette til moderate psykiske problematikker.
Jeg har mangeårig erfaring med terapi, udredning, og supervision. Jeg har specialistviden indenfor psykiatri, personlighedsforstyrrelser, selvskade, traumer, depression, angst. Metodisk er jeg skolet i Dialektisk Adfærdsterapi, kognitiv terapi, mindfulness, Prolonged Exposure, og NARM.
Jeg får mange henvendelser fra mennesker med tilknytning til psykiatrien. Der er et loft for hvor meget psykiatri der kan rummes i en enkeltpersonspraksis. Jeg kan derfor være nødt til at sige nej til et forløb grundet tyngde.
Mine bærende værdier er faglighed, ordentlighed og integritet.
Samtaler kan foregå ved fremmøde i klinikken eller online på videopsykolog.sundhed.dk.




